Natten er Ung!

// skriver mit sidste inlæg før jeg tager på ferie! xD ha´det godt! xD //

Lyra så sig kun rundt da ham der stod med jakken kom hen, hans øjne hvilede,en smule forsigtigt, på hende.. "Jaa?.." Lyra så på ham, han stod Med den lange jakke, som tegn til at hun skulle gå..
" De skal bruge dig.. De bad.. sagde at de var færdige med at lave de sidste ting.." Lyra nikkede.. -endelig..
Hun tog jakken, lod den falde over hendes skuldre igen.. indånede den sidste luft fra discoteket før hun trådte udenfor..
Himlen var mørk af grå, ja næsten sorte, skyer..
For hende betød det intet.. Hun var vant til London, og det var jo ikke hende legeplads for ingen ting vel?
Hun satte kursen mod den pæne del af london.. *Så havde de altså allerede gjort det klar? perfekt!* hun smilte kort i mørket.. Det var vidst på tide at samle de tro mennesker under hende.. Det var på tide at føre planen ud i livet..!

// OUT..! //

//God ferie frk. Beckin

Jonathan nød de velkendte ansigter kommer ham i møde. De nød at se deres magtfulde ven komme hen på den nat klub de så ofte havde festet på... før ulykken. Da Jonathan opdagede Roses utilpashed kunne han ikke lade være med at smile svagt. Hun virkede malplaceret i det her rum. Han vidste at de to ville træde ud af mængden lynhurtigt, hvis det ikke var fordi de faldt i mængden. Men alt det kunne også være ligemeget - Lyra var skredet. Jonathan stillede sig op i baren ved siden af to mænd der stod og røg. Jonathan gjorde tegn til at Rose skulle komme op til ham.

//Side note: Rose har sværere ved at manipulere med fulde/skæve personer; jo klarere hjernen er, jo nemmere er den at manipulere, og omvendt. Så derfor har hun sværere ved at usynliggøre sig her//
(I totally just made that up xD)

Rose banede sig vej til baren. Det her var ikke et sted hvor man kom nogle vegne ved at stå og sige "Eeh.. undskyld mig?". Ved hjælp af albuer og hænder (og i et tilfælde et knæ) fik hun skubbet sig igennem mængden.
Jonathan stod ved to mænd der røg. Rose følte af natur afsky for de dunstende skyer, og stillede sig derfor på den anden side af lederen. Dette bevirkede at hun i stedet stod ved siden af et letpåklædt og tydeligt beruset hunkønsvæsen, der smilede underligt til hende. Rose ønskede sig langt væk.
Er hun her? Hun gjorde sig ikke det besvær at prøve at høre sig hørt gennem musikken og de larmende mennesker. Hun vidste at Hr Black kunne læse hendes tanker.

Jonathan smilede. Hun vidste at han kunne læse tanker. Hans rygte var altså kommet ham i forkøbet. Hun er her ikke længere. Jonathan manipulerede Rose sind til at tænke tanken selv, men med Jonathans stemme så hun vidste det var ham. I en naturlig bevægelse fjernede Jonathan håret fra sine øjne og kiggede på Rose. Han ville lige vurdere situationen. Skulle de gå nu? Det var tydeligt at Rose ikke brød sig om at være her.. Selvom det selvfølgelig kunne ændres. Jonathan måtte se tiden an.

Alicia som lig var kommet ud, så en person komme ind. Eller faktisk 2. Hun gik lidt væk, hvor hun skiftede skikkelse til sin normale jeg. Noget sagde hende at de var dem hun skulle ha' fat i. Hun tog den sorte lange jakke lignende ting af. Det var altid en god idé at kunne skifte. Hun havde taget kvindelig tøj under jakken. Hun tjekkede sine skud. Bare hvis der skulle gå noget galt. Også gik hun ind.
Den samme øredøvende larm var der inde. Alicia var klædt i en kort, stram sort nederdel, en kort sort trøje, som knap dækkede hendes overkrop, og Barcelona knæhøje støvler, lavet af sort velour-læder.
Hendes øjne løb stedet igennem. DER! Hun så ham. Der var noget over ham. *Nu er det på tid, at du viser mig, hvem/hvad du er..* tænkte hun. Hendes øjne kunne ikke se leder af Human Forces. Men så gik en kvinde forbi og ud. *Det var godt jeg skiftede, hun er sgu farlig* hun gik henne til baren. Ord blev kastede efter hende fra venstre og højre. Hun smilede blot. Ved baren bestilt hun en drink, og blev siddende og holdt øje med manden.

// Barcelona knæhøje støvler: http://6-land.dk/picview.asp?pid=4628 //

Hun er her ikke længere. Først var Rose i tvivl om det var hende selv eller Black der havde tænkt tanken, men "stemmen" i hovedet var ikke hendes egen. Så miss Beckin var forsvundet.
Roses første tanke var "Yes, så behøver jeg ikke være her mere". Men det var en tanke som hurtigt blev strøget. Jonathan bestemte hvornår de forlod stedet. Desuden var hun i tvivl om hvor meget hun i virkeligheden havde lyst til at befinde sig alene i London Underground i nattetimerne. For mange mennesker kom steder som det her, og ikke alle var lige venlige, selvom hun ikke havde nogen penge med eller så specielt udfordrende ud.
Rose sukkede. Hun var overbevist om at når hun slap væk herfra ville det være med varige høreskader og kronisk lungekræft, men forhåbentlig med forstanden i behold. Med en håndbevægelse afviste hun bartenderen, der spurgte om hun havde tænkt sig at købe noget, eller hun bare ville optage pladsen.
Hun skuede ud i det mørke, røgdisede lokale. Hendes blik faldt på en kvinde, letpåklædt som de fleste, men dog ikke en del af mængden, idet hendes hår - eller noget af det, i det mindste - var gråt. Rose fulgte hende med øjnene, som hun gik op til baren og bestilte en drink. Kiggede hun på Jonathan?
Rose hev ham i ærmet, og gjorde et diskret kast med hovedet i retning af kvinden.

Jonathan kunne ikke undgå at lægge mærke til Rose gerne ville gå. Det var så til Jonathans fryd at hun ikke bare gik, men ventede til han sagde til. Kunne man kalde det loyalitet eller bare frygt for omverdenen? Før Jonathan kunne nå at beslutte sig om Rose var en god mutant eller en kujon, trak hun ham i ærmet. Det gik op for Jonathan at der bag ham sad en kvinde og stirrede. Jonathan vendte sig om. Kendte han hende? Eller vigtigere kendte hun ham?
"Tak Rose", hviskede Jonathan hende i øret, mens han vendtede på at se om den stirrende kvinde ville sænke blikket.

Alicia lad mærke til en kvinde. Den samme kvinde som var kommet sammen med den ukendte mand. Kvinden kiggede på Alicia. Alicia prøvede ikke at skjule, at hun kiggede på den ukendte mand. Og nu kiggede også den ukendte mand på hende, hun forholdt sig rolig, mens hun uden at tager sig af at de begge nu stirrede på hende. Hun flyttede ikke sit blik, sad blot som en statue.
Den drink hun havde bestilt, blev skubbet over mod hende, hende hun var øjeblikkeligt efter den. Alicia nået at gribe glasset før den faldt ud over bardisken. Hun drak stille af glasset, stadig med øjne fastgjort til den ukendte mand.

Rose studerede kvinden, søgende efter noget der sagde noget om personen. Det slog ikke Rose som værende uhøfligt bare at sidde og stirre på kvinden. Til gengæld fandt hun det lettere irriterende at kvinden ikke skænkede hende noget som helst opmærksomhed. Hun syntes udelukkende interesseret i Jonathan. Vidste hun hvem han var? Rose lagde hovedet lidt på skrå.
"Har du tænkt dig at indlede en samtale?" spurgte Rose i en tanke som hun vidste Hr. Black ville fange.

//Så skal jeg afsted. Jeg svarer nok ikke de næste uges tid.. //

Jonathan nikkede af Rose's spørgsmål. Han havde tænkt sig at indlede en samtale, men det var kvinden der stirrede på ham så det var hende der skulle tage ordet. Jonathan såtte blikket stålfast på Alicia. Jonathan kendte selvfølgelig ikke hendes navn - endnu. "Du er en mutant", sagde Jonathan til kvinden hvis blik aldrig syntes at falde. Jonathan var sikker i sin sag, kvinden foran ham var klart en mutant.

//sikke meget aktivitet der så kommer til at være her på siden God tur, Alicia ^^ Normalt når man tager afsted så skal man afslutte det emne man er igang med

//Jeg tager så også på ferie nu... srry oO Kommer tilbage Søndag d. 2. ^^ Ses//

//Haha Det er godt nok en taber side, det her. Jeg tager afsted på lørdag og har ikke mulighed for at komme på inden

God ferie every body

Jonathan og Rose gik ud af natklubben. Lyra var væk så de havde ikek noget at gøre der.

//Out. OG nu tager jeg rigtigt på ferie